Folkeafstemning om patentdomstol til maj

DR Nyheder erfarer, at statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) er klar til at udskrive folkeafstemning om patentdomstolen 25. maj 2014, samme dag som parlamentsvalget.

Folkeafstemningen skal afholdes, hvis regeringen ikke formår at samle det nødvendige fem sjettedeles flertal i Folketinget. Lige nu siger både Enhedslisten og Dansk Folkeparti nej. Enhedslisten er ikke til at rokke, mens DF forsat er med i forhandlingerne om domstolen.

Både regeringen og den borgerlige opposition appellerer kraftigt til DFerne om at ombestemme sig, men foreløbig er formand Kristian Thulesen Dahl (DF) afvisende.

Det har ikke været muligt at få bekræftet DRs oplysninger om datoen for folkeafstemningen.

BNB

Dagens Gossip