Folkekirken bruger flere kroner på musik end diakoni

Flotte koncerter og dygtige kirkekor er vigtigere, end at de ensomme får besøg, og de fattige får en håndsrækning.

Sådan ligger landet i hvert fald, hvis man skal dømme ud fra, hvordan folkekirken bruger pengene.

For første gang har folkekirken offentliggjort en samlet opgørelse over, hvordan alle sognekirkerne bruger deres penge.

Her fremgår det, at kirkerne bruger næsten tre gange så mange penge på kirkekor og på at holde koncerter, som de gør på diakonalt arbejde som for eksempel besøgstjenester, sorggrupper og væresteder, skriver Kristeligt Dagblad.

Gadepræst i Odense Peder Thyssen kalder kirkernes prioriteringer af pengene for "dybt problematiske".

- Kirken mister sin troværdighed, når den ikke tager ansvar for dem, der har brug for hjælp. Der bliver nødt til at være overensstemmelse mellem det, som kirken prædiker, og det, som kirken gør, siger han til Kristeligt Dagblad.

Sognekirkerne har i alt årlige udgifter for 6,2 milliarder kroner. Heraf går kun 73 millioner kroner til diakonalt arbejde. Det svarer til, at knap en procent af kirkens udgifter bliver brugt til at hjælpe fattige, ensomme og syge mennesker.

Morten Aagaard, leder af Kirkens Korshær i Aarhus, mener, at prioriteringen er helt skæv.

- Det har altid været en hjørnesten i kirkens identitet at tage sig af de fattige i samfundet, siger han til Kristeligt Dagblad.

- Når man til daglig arbejder med samfundets bund og ser, hvor stort behov der er for hjælp, er det frustrerende, at finkultur bliver prioriteret meget højere i folkekirken, tilføjer han.

En stor del af Folkekirkens sociale arbejde bygger på frivilligt arbejde, men det kan ikke forklare den store skævhed i prioriteringen, hvis man spørger Morten Aagaard.

- Man kan ikke drive socialt arbejde uden store udgifter til faglig ekspertise, bygninger, kaffe og alt mulig andet, der hører til.

/ritzau/

Dagens Gossip

Dagens TV