FN's klimakonference i Perus hovedstad, Lima, synger på sidste vers, og fredag aften slutter konferencen officielt.
Landenes hensigter er gode, men når der skal gøres noget i praksis, opstår uenighederne i forhandlingerne.
Ikke mindst om, hvor meget rige og fattige lande skal bidrage med.
Det fortæller Folkekirkens Nødhjælps klimarådgiver, Matthias Söderberg, der er til stede ved konferencen.
- De fleste ulande vil meget gerne gøre noget konkret for at både skabe en grøn omstilling, og for at sætte fokus på tilpasning til de allerede eksisterende klimaforandringer.
- Men det er svært at planlægge større investeringer, hvis man ikke er sikker på, at der også kan komme nogle penge. De rige lande vil dog ikke forpligtige sig, og dermed er det svært at blive enige, siger Söderberg i en skriftlig kommentar.
Alligevel ser han med positive øjne på, at landene når en aftale, der kan blive et springbræt til en omfattende klimaaftale til næste års klimakonference, COP 21, der finder sted i den franske hovedstad, Paris.
- Man har nu forhandlet i to uger uden de fremskridt, verden har brug for. Men erfaringen viser, at mange ting kan falde på plads den sidste dag, hvor det er ministre der tager over. Ministrene har mandat til at lave kompromiser, og skabe løsninger.
- Nu må vi håbe, at de bruger disse muligheder fuldt ud, siger Matthias Söderberg.
En af de store knaster er ifølge Folkekirkens Nødhjælp, at opdelingen af rige og fattige lande bygger på historiske grunde og ikke nutidige forhold.
Eksempelvis betegnes Saudi-Arabien, Sydkorea og Singapore formelt stadigvæk som ulande.
- Klimaforandringerne er en så alvorligt trussel for både rige og fattige lande, at det ikke giver mening at holde fast i en gammel opdeling på rige og fattige lande. Selvfølgelig skal lande som Saudi-Arabien og Qatar også bidrage, siger Matthias Söderberg.
/ritzau/
