Forældre gemte hemmelig søn: Det var ikke vanrøgt

Politiet var på adressen på Skovgårdsvej i Helsingør 12. august sidste år af en helt anden grund, da de fandt den lille dreng gemt under et tæppe i en bil. Forældrene havde i forvejen fået seks børn tvangsfjernet og havde tilsyneladende fået drengen i al hemmelighed.

Myndighederne vidste derfor ikke, hvornår han var født, og man måtte derfor scanne hans knogler og undersøge hans tænder for at få et fingerpeg om hans alder.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

I samme ombæring blev forældrene sigtet for vanrøgt, da man mente, at han hele sit liv var blevet holdt skjult i garagen. De første meldinger lød også på, at han havde det skidt både fysisk og psykisk.

Men den del af sigtelsen er nu frafaldet, da politiets anklagemyndighed ikke har beviser nok for, at drengen er blevet vanrøgtet. Det skriver Nordsjællands Politi i en pressemeddelelse.

Efter man fandt drengen, blev han straks tvangsfjernet.

Dagens Gossip