Forældre generelt tilfredse med pasning i Hillerød

Forældre i Hillerød er generelt tilfredse med kommunens daginstitutioner og skoler. Det viser en ny tilfredshedsundersøgelse fra Hillerød Kommune.

82 % af de forældre, der har besvaret en undersøgelse på daginstitutionsområdet er tilfredse eller meget tilfredse med deres barns pasningstilbud. 10 % er utilfredse eller meget utilfredse.

På skoleområdet er 70 % tilfredse eller meget tilfredse, mens 9 % er utilfredse eller meget utilfredse.

- Tallene viser, at forældre i Hillerød har nogenlunde samme tilfredshed som forældre i landet som helhed, siger formand for Familie og Børneudvalget, Rikke Macholm.

52 % af forældrene i daginstitutionerne og 61 % af forældrene i skolerne har svaret på undersøgelsen. Det er en højere svarprocent end på landsplan.

Dagens Gossip