Forældre gør uhyggelig opdagelse i teenagedatters værelse

En 48-årig mand fra Oregon har netop kendt sig skyldig i både indbrud og krænkelse af privatlivets fred efter at et forældrepar gjorde en skræmmende opdagelse på deres datters værelse.

Det skriver NY Daily News.

Ved et tilfælde fandt forældrene til den 13-årige pige, Madison Reed, et lille kamera under en stak papirer på teenageværelset.

Det fik alarmklokkerne til at ringe, og de kontaktede straks politiet for at rapportere om det skræmmende fund.

Ordensmagten efterforskede sagen, og inden længe havde de fundet frem til en 48-årig lokal mand, Bradley McCollum, som fire år forinden var brudt ind på pigens værelse og havde installeret masse kameraer. Siden da havde manden kunne overvåge ethvert skridt og enhver bevægelse, den nu 13-årige pige foretog sig.

Gerningsmanden kendte pigens far, som ikke havde anet noget om de mange kameraer på pigens værelse. Faren fortæller, at han og konen havde svært ved at forstå, at det var en mand, de kendte, som havde overvåget deres datter.

- Vi ledte efter enhver undskyldning for at det kunne være en anden, indtil vi fandt beviser, siger den chokerede far, Clark Reed.

Se et indslag om den uhyggelige sag her:

Dagens Gossip