Forældre i sorg advarer: 10-årige Alfie døde i farlig leg på nettet

Skrevet af Morten Larsen

14/06/2016

Dagens topnyheder

En 10-årig dreng er død, efter han muligvis har prøvet kræfter med en vanvittig kvælerleg foran et digitalt publikum af andre unge mennesker på nettet.

Alfie Hyett blev fundet livløs på sit værelse i den engelske by Hareford, og nu advarer moren, 43-årige Louise Hembrow, om den farlige trend på nettet, der går under navnet 'de gode drenges leg', som hun mistænker for at være årsagen til sønnens død.

- Resultatet af den dumme leg er døden. Legen er med til at splitte familier fra hinanden. Den er med til at ødelægge hjerter. Den har ødelagt vores liv, siger Louise Hembrow til The Sun.

Hun har tidligere forklaret til Mirror, at familien brugte en børnesikring og indholdsfiltrering på deres computere, og at den fodboldtossede dreng derfor nok har hørt om den farlige 'kvælerleg' på sin skole i den sydengelske by.

Læs også: Mor advarer andre forældre efter tur på stranden går helt galt

- Vi ved, at de har talt om kvælerlegen henne på skolen, siger Louise Hembrow.

Den efterladte mor er overbevist om, at hun mistede sin dreng til 'de gode drenges leg', da den ikke indebærer alkohol eller narkotika, men derimod medfører en kortvarig og farlig rus, når deltageren ikke får ilt til hovedet og besvimer.

The Sun skriver, at deltagerne filmer sig selv og lægger deres nærdødsoplevelser ud på internettet.

I sidste måned blev en 12-årig dreng fra Birmingham fundet død på sit værelse efter at have leget den farlige kvælerleg med sig selv, og det er dén historie, der har fået Louise Hembrow til at stå frem og advare andre forældre.

- Jeg er overbevidst om, at han kke kendte til konsekvenserne, og derfor er er det nødvendigt at øge opmærksomheden, fortæller den knuste mor.

Følg Dagens Advarsler for flere lignende artikler: