Forældre kræver svar af McDonald’s: Milkshake brændte sønnens tunge

Skrevet af Nils Würtzenfeld

08/06/2016

Dagens topnyheder

Hvad der skulle have været et helt almindeligt familiebesøg på McDonald’s har siden udviklet sig til et mareridt for familien Hansen fra Gatineau i Canada.

Det hele startede 22. juli sidste år, da Jon Hansen og hans familie benyttede en drive-thru hos en McDonald’s filial i Buckingham i Canada. Det skriver metronews.ca

Jon bestilte pomfritter og milkshakes, men ifølge familiefaren blev familien (der er engelsktalende) hånet af personalet for ikke at snakke fransk, som det ellers er kutyme i det fransktalende Quebec-område.

Da familien endelig modtog deres ordre, var pomfritterne, ifølge Jon Hansen, trampet på, og hans yngste søn fortalte, at deres milkshakes smagte mærkeligt.

- Han sagde, at den smagte af pebermynte, men han mente ikke, at det smagte sødt, men i stedet at det brændte i hans mund, som pebermynte kan gøre. Jeg tog en tår, og min tunge føltes som om, der var ild i den. Den blev ved med at brænde indtil kl. 23 om aftenen, fortæller Jon Hansen.

Herefter vendte Jon Hansen tilbage til restauranten, hvor han konfronterede bestyreren, der dog nægtede at smage på milkshaken.

I stedet bestilte Jon Hansen en anden milkshake, der til gengæld smagte som den skulle.

Da Jons søn havde indtaget en betragtelig mængde af den sære milkshake, kørte familien efterfølgende til hospitalet for at få undersøgt deres søn. Her blev de anbefalet at kontakte afdelingen for forgiftelse, hvor det blev fastslået, at milkshakes’ene kun havde forvoldt en brændende fornemmelse i munden og en smule mavesmerter på sønnen. Derfor blev familien sendt hjem med besked på at komme igen, hvis sønnen eller nogle af hans søskene fik det værre.

Der er nu gået et år siden hændelsen, og Jon Hansen fortæller, at hans søns smagsløg ikke længere er de sammen.

Han kan ikke længere lide smagen af chokolade, ligesom han heller ikke længere er i stand til at tage på i vægt. Den bekymrede far frygter, at flere komplikationer kan dukke op over de næste år, alt imens lægerne ikke har været i stand til at fastslå, hvad familiens milkshake indeholdt.

McDonald’s talsmand i Canadas, Jason Patuano har siden fortalt, at man lancerede en intern undersøgelse efter hændelsen for at teste den omtalte milkshake, men hverken Jon Hansen eller hans familie har hørt noget konkret fra fastfood-giganten.

Derfor har den frustrerede familiefar kæmpet for at få McDonald’s til at frigive en kopi af undersøgelsen.

En e-mail fra familiens advokat i Ottawa påstår, at undersøgelsen indeholder en test, der har afsløret, at der var en lille mængde af et fremmed stof i milkshaken, men McDonald’s har siden udtalt, at testen ikke viste noget. Alligevel vil man altså ikke udlevere undersøgelsen til familien Hansen.

- Nu må det være nok! Vi vil kende sandheden – så simpelt er det, fastslår Jon Hansen.

- Næste gang sådan noget sker, koster det måske et barn livet, advarer han.

Jon Hansen har fortalt, at McDonald's advokater først tilbød familien Hansen at indgå et forlig på 1000 dollars, hvis de lod sagen ligge. Siden er beløbet steget til 3000 og nu 50.000 dollars, efter familien insisterede på at se den interne rapport.

Familien Hansen har dog ikke stillet sig tilfreds med nogle af beløbene, da de i stedet forlanger at få sandheden at vide.

 

 

Følg Dagens Advarsler for flere lignende artikler: