Forældre raser efter uhyggeligt fund i vådservietter

Et fund af noget der ligner glasskår i vådservietter til babyer, har fået utallige forældre til at gå til tasterne og rase mod firmaet Huggies, der står bag servietterne. 

Firmaets side på Facebook oplever tusindvis af kommentarer, der kræver de populære vådservietter trukket tilbage fra markedet. 

Det nægter Huggins at gøre, men har ikke fået forældrene til at slappe af. 

- Den første vådserviet jeg fandt var fyldt med fiberglas. De små skinnene prikker på billedet er fiberglas. Vores barn har altid haft udslæt på numsen, og nu ved vi hvorfor, skriver en af de vrede forældre.

Den kommentar bliver bakket op af mange andre, der også lægger billeder op af deres børns udslæt efter at have været i kontakt med vådservietterne. 

Men på trods af de mange vrede kommentarer, har Huggies altså ingen planer om at trække servietterne tilbage. 

Det forældrene mener er glaspartikler, mener firmaet i stedet er ufarlige smeltede fribre. 

- Vi mener, at der er tale om smeltede fibre, der er en konsekvens af produktionen. Det sker sjældent, men det kan sommetider skabe små partikler. Når fibrene bliver smeltet sammen, bliver disse glinsende partikler skabt, siger Bob Brand, der er talsmand for firmaet Kimberley-Clark, ifølge My Fox Houston.

Tidligere er vådservietter fra Huggies blevet taget ned af hylderne herhjemme, da Coop og Dansk Supermarked sidste år valgte at fjerne vådservietterne, da det kom frem, at de indeholdt allergifremkaldende stoffer som Methylisothiazolinone. 

Dagens Gossip