Forældre solgte deres nyfødte datter af skræmmende årsag

Skrevet af Jesper Larsen

09/03/2016

Mest læste i dag

Et par i Kina har solgt deres 18 dage gamle datter, fordi de betragtede hende som en økonomisk byrde, skriver Telegraph.  

Begge forældre var 19 år gamle, da deres datter kom til verden, og moderen tjente penge på flere deltidsjobs, mens faren brugte sin tid på internet-caféer. 

Men de havde ikke planlagt at blive forældre, og der var andre ting, som især faren prioriterede højere i livet. 

Så derfor begyndte parret at søge efter købere på sociale medier, og det lykkedes dem at finde en, der betalte godt 24.000 kroner for den lille pige. 

De mange penge fik dog hurtigt ben at gå på for parret, for faren valgte at bruge en stor del på en motorcykel og en iPhone til sig selv, men der gik ikke længe, før myndighederne dukkede op. 

Køberen af parrets datter overdrog nemlig babyen til sin søster, inden vedkommende gik til politiet med oplysninger om parrets salg af datteren. 

I mellemtiden var moderen taget på flugt for at starte et nyt liv, men det lykkedes politiet at anholde hende og kæresten. 

Ifølge hendes forklaring, troede hun ikke, hun gjorde noget galt. 

- Jeg var selv adopteret, og mange mennesker i min landsby sendte deres børn andre steder hen for at blive opdraget. Jeg vidste ikke, det var ulovligt, forklarede kvinden til politiet, ifølge Telegraph. 

Hun blev efterfølgende idømt 2.5 års fængsel mens hendes kæreste fik 3 år. 

Omkring 200.000 børn bliver angiveligt solgt illegalt i Kina hvert år.