Forældre til Utøya-ofre kan ikke arbejde

Skrevet af admin

20/01/2014

Mest læste i dag

Omkring halvdelen af forældrene til de unge, som blev dræbt på den norske ø Utøya 22. juli 2011 er fortsat ikke tilbage i arbejde, viser en undersøgelse fra det norske center for krisepsykologi.

Undersøgelsen omfatter, ifølge NRK, 79 procent af forældrene til de unge, som blev dræbt på den lille ø.

Forældrene lider blandt andet af traumer og søvnproblemer, og mange har endnu ikke haft overskud til at bearbejde egen sorg.

- Der har været retssag, der har været kommunikationsarbejde og der har været selve dommen. Alt dette har de efterladte deltaget i.

- Ikke før selve kommunikationsarbejdet var overstået, har de følt, at de kunne begynde at tage fat på den personlige sorg, siger Kari Dyregrov fra krisepsykologcenteret.

69 personer blev dræbt, da Anders Behring Breivik angreb den politiske sommerlejr på øen i Tyrilfjorden for to og et halvt år siden.

/ritzau/NTB