Forældre tiltalt for mord: Fem-årig pige død af for meget sodavand

Fem-årige Alexa Linboom blev angiveligt straffet for at drikke af sin stedmors grape sodavand 1. januar i 2012. Far Randall Lee Vaughn og stedmor Mary Lavonne Vaughn tvang den lille pige til at drikke over 1,5 liter grape sodavand og ukendte, men store, mængder vand.

Det var mere, end den lille krop kunne klare, og pigens krop løb næsten tør for natrium, hvilket gav væsken adgang til hendes hjerneceller, som hævede. Alexa var i store smerter, og hendes kropsfunktioner slog lidt efter lidt fra. Det skriver timesnews.net.

Læs også: Familietragedie: Mor dyrkede sex, mens børnene svedte ihjel

Da faderen tog hende til hospitalet, var hun allerede bevidstløs. To dage senere var hun død.

- De behandlede barnet så grusomt, at det førte til hendes død. Jeg ved ikke, om det var deres hensigt at slå barnet ihjel, men deres hensigt var i hvert fald at skade barnet, siger Berkeley Bell, der er anklager i sagen.

Familien boede i Tennessee, hvor det anses som overlagt mord, hvis et barn dør af mishandling. Vaughn-ægteparret risikerer derfor lang fængselsstraf eller endda dødsstraf.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Dagens Gossip

Dagens TV