Forældre vil tvinge rugemor til at abortere: Hun er gravid med trillinger og nægter

26-årige Brittneyrose Torres fra Thousand Oaks, Californien er gravid.

Mere præcist er hun 17 uger henne med trillinger – to enæggede drenge og én pige.

Børnene er biologisk set ikke hendes, men er et resultat af kunstig befrugtning, fordi hun er rugemor for et par, der ikke selv kan får børn.

Nu er der dog omstået splid mellem parret og Brittneyrose, fordi forældrene frygter, at trillingegraviditeten vil skade børnene. Det skriver The New York Post.

De har derfor bedt Brittneyrose om at få fjernet det ene af børnene – pigebarnet -, men det nægter rugemoderen, der mener, at hun er for langt i forløbet til at få en abort.

Hun går derfor nu til pressen, hvor lignende sager har været oppe at vende for nyligt. Håbet er at få sat fokus på problemstillingen.

De biologiske forældre mener modsat Brittneyrose at have retten på deres side, fordi de ifølge kontrakten er det retmæssige forældre til de kommende børn.

De bad dermed Brittneyrose om at få fjernet pigen, da hun var cirka 12 uger henne i graviditeten.

- Jeg sagde til hende, at jeg ikke kunne fjerne ét af børnene. Jeg kunne ikke emotionelt og fysisk få mig selv til det, næsten 13 uger henne. Jeg mener, at det svarer til at slå barnet ihjel, siger hun.

Ifølge kontrakten får hun 30.000 amerikanske dollars for at gennemføre gravidteten med to børn.

Brittneyrose har selv tilbudt at adoptere pigen, men det nægter parret at lade hende. Derfor strides parterne nu om, hvad der skal ske – altimens tiden går og graviditeten skrider frem. 

Følg Dagens Mødre for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip