Forældrepar tvang to-årig til at ryge på hashpibe

Skrevet af Michael Lauritsen

08/03/2014

Mest læste i dag

Prisen som årets forældrepar går næppe til Lucas Keith Wilson og Camilla Rose Samuels fra Bozeman i Montana, USA.

Parret har nemlig gjort sig yderst kritisabelt bemærket ved at bruge alt andet end den sunde fornuft, da de skulle have deres to-årige søn til at slappe af. For i stedet for et glas varm mælk eller en vuggevise fik de den lille dreng til at ryge hash.

Ifølge Bozeman Daily Chronicle var det Camilla Rose Samuels' mor, der slog alarm til myndighederne. Det skete, efter hun havde fundet en video på datterens telefon, hvor Lucas Keith Wilson stikker en rygende hashpibe i munden på sin søn.

SE OGSÅ: Akavet: Pensionist ringede efter escortpige - svigerdatteren kom

Den senere efterforskning har tilføjet flere bekymrende oplysninger til den i forvejen opsigtsvækkende sag.

Således er det kommet frem, at Camilla Rose Samuels tog stoffer under graviditeten. At parret levede af at sælge hash. At de ved flere lejligheder har røget og taget stoffer foran drengen. Og, at de i en periode boede i et telt på en campingplads. Det var her, videoen med hashpiben blev lavet.

Parret har også indrømmet at have givet den to-årige lov til at ryge hash fem gange.

Lucas Keith Wilson angiver over for politiet, at drengen blev mere medgørlig, når han havde røget hash. Faderen indrømmer dog, at det er dumt.

Begge forældre er sigtet for børnemishandling.