Forarger igen igen: Sverige raser over prins Henrik

Prins Henrik har i efterhånden mange år sukket efter en kongetitel.

Den er som bekendt endnu ikke blevet ham tildelt, men til gengæld kan den tidligere prinsgemal efterhånden kalde sig kongen af aflysninger.

Det står efterhånden klart, efter den 81-årige prins har aflyst en lang række officielle gøremål i kølvandet på nyheden om hans pension, der blev annonceret i Dronningens nytårstale.

Nu har endnu en afmelding dog fået sindene i kog – ikke bare her i Danmark, men også hos vores broderfolk på den anden side af sundet.

Prins Henrik har nemlig takket nej til at deltage i Sveriges kong Gustavs 70 års fødselsdag på lørdag og lader dermed dronnning Margrethe tage turen uden ledsager. Det skriver BT.

I stedet har prins Henrik valgt at deltage i en reception på Kastellet i forbindelse med Ordenshistorisk Selskabs 50 års jubilæum - et arrangement der varer maks tre timer.

Prinsens beslutning om at blive væk er dog ikke gået ubemærket hen hos vores svenske naboer, hvor afmeldingen har udløst vrede.

- Jeg kunne forstå det, hvis han var et andet sted i verden, og ikke havde mulighed for at ændre det. Det er ikke acceptabelt af en prins, selvom han er gået på pension. For han er stadig gift med dronning Margrethe, som er den svenske konges kusine, forklarer Johan T. Lindwall, der er royal reporter på Expressen, til BT.

Johan T. Lindwall har tidligere udtryk sin vrede i Expressen, hvor hun ikke lægger fingre imellem - - Jeg er meget overrasket. Men det er ikke rigtigt over for Margrethe. Faktisk er det groft af Henrik, at han ikke tager med og fejrer sin kones fætters 70 års fødselsdag, raser han.

Herhjemme vurderer historiker og ekspert i kongehuset, Sebastian Olden-Jørgensen, at prins Henriks beslutning understreger, at han ikke længere ser som del af et team med dronning Margrethe.

- Han er ikke længere ved hendes side. For det vil han ikke. Det har han sagt. Og det er det, som han gør. Men det er et stort fravalg og yderst konsekvent af ham, forklarer Sebastian Olden-Jørgensen til BT.

Mens prins Henrik skal tilbringe sin lørdag på Kastellet forventes det, at resten af det royale Europa tager del i den kongelige fødselsdag i Stockholm.

Dagens Gossip

Dagens TV