Forarget kvinde: Beyoncé skal hoste op

Den succesfulde Beyoncé er kommet i uføre hos nuværende og tidligere NASA-astronauter og efterladte familiemedlemmer.

Det sker, efter hun på sin nye sang "XO" fra albummet "Beyoncé" bruger et temmelig kontroversielt lydklip.

Lydklippet stammer nemlig fra en af de største rumfærgekatastrofer i historien. Helt præcist da rumfærgen "Challenger" tilbage i 1986 eksploderede kun 73 sekunder efter opsending og slog alle syv besætningsmedlemmer ihjel.

En kvinde ved navn Sarah McNulty, som arbejder inden for rumindustrien, har nu oprettet en underskriftsindsamling, som opfordrer Beyoncé til at donere 25 procent af salget fra sangen "XO" til Challenger Learning Center. Det skriver MSN Entertainment.

Et center der blev oprettet af familien til de dræbte besætningsmedlemmer, og som skal lære unge mennesker om det ydre rum.

- Challenger er en af de tragedier, der alle dage vil være et åbent sår for alle, især dem i rumindustrien, og jeg synes aldrig, det skal være andet end det, siger stifteren Sarah McNulty under indsamlingen.

Målet er at samle 5000 underskrifter, og lige nu er antallet oppe på 4572.

Da NASA første gang viste utilfredshed over brugen af lydklippet, svarede Beyoncé tilbage med:

- Mit hjerte banker for de familier, der mistede nogen i Challenger-katastrofen. "XO" blev indspillet med den oprigtige intention, at hele folk, der har mistet nogle, de elskede, og til at minde os om, at der kan ske uventede ting, udtalte hun til ABC News.

- Vi skal elske og værdsætte hvert minut, vi har med dem, som betyder allermest for os. Sangskriverne brugte lydklippet som en hyldest for det uselviske arbejde, "Challenger"-besætningen udførte, og til et håb om at de aldrig bliver glemt, tilføjede Beyoncé.

Kærlighedssangen "XO" handler om et problemfyldt forhold, og det omdiskuterede lydklip høres, inden sangen starter.

Newspaq

Dagens Gossip