Forbered dig: I morgen er Danmark klædt i hvidt

Skrevet af Kirstine Petersen

21/11/2015

Dagens topnyheder

Først lød meldingerne, at der ville falde fem centimenter sne. Så 10-20 centimeter og nu 30 centimeter i visse dele af landet.

Dertil kommer, at det ikke udelukkende, som lovet tidligere, er det østlige Danmark, der rammes. Stik imod alle tidligere meldinger lyder det nu, at stort set hele landet kan forvente at vågne til et sneklædt landsskab i morgen. Sådan lyder de seneste meldinger fra DMI, der dermed justerer de tidligere prognoser.

De, der ikke allerede er ramt af sne (det vil sige hovedsagligt Sjælland), vil blive det i løbet af natten, hvor snebygerne sniger sig mod Fyn og Jylland. De eneste, der går fri, er nordjyderne.

Temperaturene i nat forventes at ligge på mellem minus 2 og plus 3 grader. Vinden vil være hård fra nord og nordøst, og ved kysterne op til kuling.

- Søndag får vi skyet vejr med del regn, slud eller sne, dog bliver det mest tørt med lidt sol i den nord- og vestlige del af Jylland. Temperaturen bliver mellem frysepunktet og plus fire grader.

Find derfor huer, vinterdæk (hvis ikke du har været forudseende og fået dem på allerede), kakao og luffer frem og nyd weekendens og årets første sne. 

Følg Dagens Advarsler for flere lignende artikler: