To forbrændte mænd uden for livsfare

Deres tilstand er ifølge vagthavende hos Nordsjællands Politi, Ole Hestbæk, stabil, men de er fortsat indlagt på Rigshospitalet.

Den ene af de unge mænd kravlede under en ølstafet op på et tog ved stationen, hvorved han fik strøm fra køreledningen igennem sig. Det fik den anden mand til at kravle op på toget for at hjælpe, hvorved han også fik strøm igennem sig. Begge blev stærkt forbrændt og bragt til Rigshospitalets Traumecenter.

Det er uvist, om sagen får et retsligt efterspil.

»Det vigtigste er, at de er i live, så må vi se på, om der bliver et efterspil bagefter,« siger Ole Hestbæk og hentyder til, at det er ulovligt at kravle op på taget af et tog.

BNB

Dagens Gossip