Forbrydelsen bliver allerede skamrost

Der er atter mord for alle licenspengene i fjernsynet søndag aften.

Den succesrige Forbrydelsen 3 er tilbage, og den bliver allerede rost både herhjemme og i udlandet, skriver BT.

Både BT, Berlingske, Politiken og Jyllands-Posten giver serien 'fem stjerner ud af seks', mens kun Ekstra Bladet giver tre.

- Lad os sige det kort på moderne dansk: Det er fucking fremragende.... Det er koldt både udenfor og indeni. Man forstår så udmærket, hvorfor hun hele tiden har sweater på, skriver Politiken ifølge BT.

Britiske Telegraph er også begejstret for 'The Killing', som briterne kalder den.

- (...) Det britiske publikum har en sjælden ægte oplevelse i vente, når serien kommer til BBC i november, skriver Telegraphs anmelder ifølge BT og giver fire ud af fem stjerner.

Det er nu fem år siden, at alle talte om, hvem der myrdede Nanna Birk Larsen. Serien havde premiere den 7. januar 2007 og blev vist over 20 søndage i 2007 på DR1.

De sidste ti afsnit af serien var egentlig planlagt til at blive vist i foråret 2008, men på grund af seriens store popularitet blev visningen fremrykket til efteråret 2007.

Kilde: bt.dk

Dagens Gossip