Når der dukker en stor portion nye danske privatskoler op efter sommerferien, så er det formentligt et udtryk for, at forældrene vælger den lokale skole til - ikke nødvendigvis et udtryk for, at de bevidst fravælger folkeskolen.
Det siger landsformanden for foreningen Skole og Forældre, Mette With Hagensen.
- En stor del er begrundet i, at mange kommuner stadig lukker skoler. Vi oplever typisk folkeskoler i tyndt befolkede områder, som har kæmpet mod lukning. Når lukningen bliver gennemtrumfet alligevel, så åbner man en lokal friskole i stedet, siger hun.
- Vi ser, at forældre først og fremmest er interesseret i en lokal skole, og så er det sådan set næsten underordnet, om det er en folkeskole eller en friskole, siger formanden for landsforeningen for forældre i folkeskolen.
Ifølge Politiken åbner 21 nye privatskoler dørene for første gang efter sommerferien. Det er første gang i mange år, at antallet er så højt, viser Undervisningsministeriets institutionsregister, som går tilbage til 2000, skriver avisen.
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening, siger til Politiken, at udviklingen er et udtryk for modstand mod folkeskolereformen, der blandt andet har gjort skoledagene længere for eleverne.
- Vi får ingen henvendelser fra forældre, der siger, at de vil lave en friskole, fordi de er imod skolereformen. Men det er selvfølgelig også noget, der bliver talt om, siger Mette With Hagensen.
Hun ærgrer sig over udviklingen, som hun mener er et udtryk for, at de lokale politikere ikke inddrager lokalområdets borgere i beslutninger på skoleområdet i god tid.
- De steder, hvor de gør det, finder man oftest på løsninger, der betyder, at den lokale folkeskole kan bevares.
- For eksempel ved at lægge den lokale børnehave ind under skolens ledelse og dermed spare udgifter til ledelse og fastholde både en skole og en børnehave i et lokalområde.
/ritzau/
