Forening vil have socialt taxamater for efterskolerne

Vellønnede forældre kan således komme til at betale op til 80.000 kroner for at få barnet på de dyreste efterskoler i et skoleår, mens forældre med de laveste indkomster kan »slippe« med at betale 50.000 til 60.000 kroner for de dyreste efterskoler.

»Hvis man er to voksne med gode lønninger, har man ingen vanskeligheder med at betale det, det koster at få barnet på efterskole. Men vores skoleform står og falder med, at vi har et bredt udsnit af unge. Vi er meget opmærksomme på udviklingen og på, at eleverne på vores skoler i dag har mere vellønnede forældre, end eleverne for år tilbage havde,« siger Troels Borring, der er formand for Efterskoleforeningen.

Skolerne har dog selv været med til at presse priserne op. De unge tilbydes stadigt flere dyre ophold med blandt andet udlandsrejser, iPads, Mac-computere, eliteforløb inden for sport og musik samt avanceret engelsk­undervisning med Cambridge-instruktører.

Ifølge en opgørelse fra Berlingske Research over forældrebetalingen til alle landets efterskoler koster et efterskoleophold nu typisk mellem cirka 27.000 og 50.000 kroner for en familie med en husstandsindkomst under 320.000 kroner. De vellønnede familier skal regne med at lægge 20.000 til 25.000 kroner oveni. Dertil kommer ekstrabetaling for eksempelvis rejser.

De store forskelle på skolernes pris og elevbaggrund har fået Efterskoleforeningen til at foreslå et socialt taxameter for sektoren, så skoler med mange socialt stærke elever får færre penge.

»I øjeblikket får vi samme økonomi uanset vores elevers baggrund, men vi ønsker et socialt taxameter. Der sker en polarisering inden for vores skoleform. Vi diskuterer det meget internt, for det er vigtigt, at mangfoldigheden er til stede på de enkelte skoler og ikke kun i sektoren som helhed. Det er klart, at en skole med mange elever med svære udfordringer er på en noget sværere opgave end den skole, som har mange elever, der bare kører derudad,« siger Troels Borring.

Efterskolernes ønske om socialt taxameter får ros fra analysechef Jens Jonatan Steen fra tænketanken Cevea, der har været stærk fortaler for samme økonomiske tildeling til blandt andet gymnasier og privatskoler.

»Det er helt unikt og virkelig positivt, at de selv foreslår det. Efterskolerne skal have kæmpe ros for, at de selv beder politikerne om at hjælpe dem til at få et større incitament til at tage et socialt ansvar,« siger Jens Jonatan Steen.

»Når vi putter så mange skattekroner i efterskolerne, er det vigtigt, at alle efterskoler er med til at løfte det sociale ansvar,« siger han.

Undervisningsminister Christine Antorini (S) har i en skriftlig udtalelse fremhævet, at regeringen blandt andet har givet efterskolerne mulighed for at give individuel supplerende støtte til familier, der har svært ved at betale den fulde pris for opholdet.

»Jeg har ikke planer om at ændre yderligere på elevstøtten,« lyder det i kommentaren fra ministeren.

De stigende priser på efterskoleophold skyldes, dels at driftstilskuddet ikke er fulgt med løn- og prisniveauet, dels at især de store efterskoler har udviklet stadigt dyrere tilbud inden for deres forskellige profiler; sport, adventure og musik for at nævne nogle.

»Indtil finanskrisen var det ikke noget problem at få forældre til at betale, så skolerne kom med flere omkostningstunge tilbud. Især de store skoler har fået flere avancerede tilbud på et højt niveau med det sidste nye. Nogle af dem har givet den fuld skrue,« fortæller Troels Borring.

Det har smittet af på elevklientellet. I 2007 var 36 procent af eleverne på efterskolerne således fra lavindkomstfamilier, fem år senere var andelen faldet til 23 procent. I samme periode er andelen af elever fra vellønnede hjem næsten tredoblet til 15 procent.

Men med til historien hører dog også, at efterskolernes udvikling faktisk har fået dem til at være mere repræsentative. I dag tiltrækker de en gruppe unge, som ikke tidligere satte deres ben på efterskolerne. De unge fra storbyområder med veluddannede, vellønnede forældre søger nu i langt højere grad mod efterskoler, hvor de kan dyrke deres interesser, modnes og få stærke venskaber. De er i høj grad blevet tiltrukket af profilskolernes mange forskellige tilbud.

»I dag er vi i høj grad repræsentative. Det var vi ikke for 20 år siden. Efterskolerne var et landligt fænomen, men i dag rammer vi flere grupper af unge. Det vigtige er, at vi sikrer balancen, så nogle skoler ikke kun har de elever, der selv synes, at de kan gå på vandet, mens andre har dem, der drukner,« siger Troels Borring til Berlingske.

Dagens Gossip

Dagens TV