Forfærdelig optagelse viser mand kaste skræmt hundehvalp ud fra høj bygning

Skrevet af Nils Würtzenfeld

06/07/2016

Mest læste i dag

En chokerende video skaber i øjeblikket ramaskrig på nettet.

På videoen ser man nemlig en ukendt mand kaste en skrækslagen hundehvalp ud fra et højt bygningstag. Det skriver The Sun.

Videoen, der angiveligt er blevet optaget i Indien, er siden blevet delt tusinder af gange på nettet i håb om, at manden bliver fundet og arresteret.

Klippet er kun 32 sekunder langt, men føles væsentlig længere, da de grusomme billeder indprenter sig på nethinden.

Hvad der præcis går forud for videoen, og hvorfor den samvittighedsløse mand vælger at kaste hunden ud fra taget – endda mens han smiler til kameraet – melder historien ikke noget om.

Endnu værre bliver videoen af, at man på nogle optagelser kan høre hunden hyle af smerte, da den rammer jorden (vi har dog valgt at dele en video uden lyd, red.)

Mirakuløst overlevede hunden faldet, og efterfølgende kan man se, hvordan den i smerte forsøger at komme på benene. Det vides dog ikke, om hunden efterfølgende er død af sine kvæstelser.

Dyrebeskyttelses gruppen Human Society International India har, siden videoen kom ud, udlovet en dusør på 100.000 rupees (ca. 20.000 kroner) i forbindelse med oplysninger, der kan føre frem til mandens anholdelse.

I videoen herunder kan du se de gruopvækkende optagelser. Vi skal advare mod stærke billeder.

 

Følg Dagens Dyr for flere lignende artikler: