Forhandlinger færdige: Ingen gasaftale i Ukraine

Skrevet af admin

16/06/2014

Dagens topnyheder

De langstrakte gasforhandlinger mellem Ukraine og Rusland er natten til mandag afsluttet uden en aftale.

Russiske Gazprom truer nu med at lukke for gashanerne, medmindre Ukraine betaler sin gæld inden klokken 8.00 dansk tid.

- Vi nåede ikke frem til en aftale, og chancen for at vi mødes igen er små - vi er allerede på et fly på vej tilbage til Moskva, siger Gazprom-talsmand Sergej Kuprianov.

- Hvis vi ikke modtager en betaling inden klokken 10.00 (klokken 8.00 dansk tid, red.), så vil vi ikke levere gas, fortæller han.

Gazprom kræver en betaling på 1,95 milliarder dollar, hvad der svarer til mere end 10 milliarder kroner.

/ritzau/AFP