Forhandlinger om slagteri-overenskomst bryder sammen

Skrevet af admin

13/03/2014

Dagens topnyheder

Forligsmanden opgav onsdag aften at få Fødevareforbundet NNF og DI til at opnå forlig om en overenskomst for 9000 slagteriarbejdere.

Slagterioverenskomsten vil derfor blive omfattet af en kommende mæglingsskitse, lyder det fra Fødevareforbundet NNF.

Slagteriarbejdernes forbund placerer ansvaret for sammenbruddet hos DI.

- Hvordan kan DI skrive under på overenskomster, der sikrer flere hundredetusinde ansatte i industrien lønstigninger, mens de nægter at give samme forlig til de cirka 9000 slagteriarbejdere?

- Det fatter jeg simpelthen hen ikke, og jeg er skuffet på mine medlemmers vegne, siger forbundsformand i Fødevareforbundet NNF Ole Wehlast i en pressemeddelelse.

/ritzau/