Forligspartier vil ændre offentlighedslov indenfor et år

Tre af de fem forligspartier bag offentlighedsloven vil indenfor et år gøre "skaden god igen".

Dermed har ikke meget ændret sig siden oktober, hvor de hurtigst muligt ville se på, hvordan man kunne justere loven.

Med offentlighedsloven skete der en indskrænkning i muligheden for at kigge politikerne efter i kortene, siger politisk leder Morten Østergaard (R) i sin grundlovstale søndag.

- Derfor starter jeg i dag nedtælling til en ny offentlighedslov. I enighed med De Konservative og SF annoncerer jeg, at inden vi igen holder grundlovsdag – altså næste år, i 2017 - så skal skaden gøres god igen, siger han.

De tre partier har før været kritiske overfor loven, men har altså nu givet sig selv en deadline på et år.

SF har tidligere sagt, at medmindre de øvrige forligspartier forpligter sig til at opbløde den omstridte lov, vil partiet opsige forliget.

Et forlig indebærer, at alle partier bag forliget skal være enige, før der kan ske ændringer. Men denne situation er altså speciel.

- Vi skal kunne tåle at blive set i kortene, siger Søren Pape Poulsen, formand for Konservative.

Omkring 190.000 mennesker havde skrevet under på, at de var imod loven, da den blev vedtaget i 2013 af Venstre og Socialdemokraterne samt de øvrige tre forligspartier.

Loven trådte i kraft 1. januar 2014.

Siden har Ombudsmanden over for Folketinget redegjort for, at loven i praksis har givet offentligheden mindre indsigt i embedsmændenes arbejde.

Det er særligt lovens paragraf 24 og 27, der skal granskes.

De giver mulighed for at mørklægge embedsværkets rådgivning af ministre og informationsudvekslingen mellem myndigheder, ministerier og folketingsmedlemmer ifølge partierne.

Liberal Alliance, Enhedslisten og Dansk Folkeparti stemte imod loven.

/ritzau/

Dagens Gossip