Integrationsydelsen er så lav, at flygtninge risikerer at stå uden penge til mad i slutningen af måneden.
Formand for Dansk Socialrådgiverforening Majbrit Berlau er enig i, at fattigdommen i Danmark vil vokse, efterhånden som flere flygtninge kommer på den nye ydelse.
- Vi har længe sagt, at integrationsydelsen er for lav til at leve for. Men vi taler for døve ører. Regeringen bliver ved med at fastholde, at flere vil motiveres til at komme i arbejde, siger Majbrit Berlau til Ritzau.
Ifølge en årsrapport fra Center for Alternativ Samfundsanalyse (Casa) kan konsekvensen af den nye ydelse blive, at nogle flygtninge ikke vil have råd til tre måltider om dagen.
Samme bekymring har Dansk Socialrådgiverforening, som henviser til erfaringer med starthjælpen, som blev givet til flygtninge i 00'erne.
- Jeg har mødt flygtninge på starthjælp, som i slutningen af måneden levede af ris. Når pengene er små, er det svært at få råd til en nærende kost. Det går ud over hele familien, men især børnene, siger Majbrit Berlau til Ritzau.
- Når man skal lære et nyt sprog og et nyt land at kende, er det vigtigt, at familien har penge til at købe ordentlig mad. Det her bliver ikke kun til skade for den enkelte, men også for samfundet.
Starthjælpen blev afskaffet af Thorning-regeringen i 2012.
Men indførelsen af integrationsydelsen vurderer Majbrit Berlau, at ikke kun børnefamilier rammes, men også enlige flygtninge.
- Modsat børnefamilier har enlige ikke udsigt til at kunne optjene ekstraydelser, for eksempel børnebidrag, og derfor vil deres økonomi være ekstremt presset, siger Majbrit Berlau.
Det kan blive dyrt for kommunerne, fordi flygtningene vil søge om enkelttilskud til for eksempel medicin og transport.
- I sidste ende kommer det til at koste ude i kommunerne, at regeringen indfører den nye ydelse, siger Majbrit Berlau.
/ritzau/
