To formodede terrorister dræbt nær Moskva

En agent fra den russiske efterretningstjeneste blev såret under aktionen, der ifølge bbc.co.uk fandt sted ved et hus i byen Orekhovo-Zuyevo, øst for den russiske hovedstad Moskva.

Politiet tilbageholder en tredje terrormistænkt person, oplyser politikilder ifølge BBC.

De tre formodede terrorister havde angiveligt planer om et terrorangreb mod et ikke nærmere oplyst mål i Moskva. Detaljerne omkring planerne er endnu ikke sivet ud til offentligheden.

Ifølge en udtalelse fra anti-terror politiet havde politiet omringet huset, hvor de tre personer befandt sig. Da politiet bad de tre terrormistænkte om at overgive sig, åbnede de ild mod politiet, oplyser anti-terror politiet.

De tre personer menes at være russiske statsborgere, der har gennemført terrortræning i den afghansk-pakistanske region.

Dagens Gossip