Formoder de er i Danmark: Tysk politi efterlyser to teenagere

Politiet i Hamburg efterlyser to teenagere, som de mistænker er rejst til Danmark. 

Det drejer sig om den 15-årige Edelina Sinani og den 13-årige Mortaza Jalili, der kommer fra byerne Wilhelmsburg og Neuwiedenthal udenfor Hamborg. 

Tysk politi oplyser, at de to er venner, og de formoder derfor, at de to er 'stukket af' sammen, og på nuværende tidspunkt mistænker politiet ikke, at der ligger noget kriminelt bag. 

De to børn tog er sidst set fredag aften kl. 21.20, hvor de tog et tog fra Hamborg med retning mod Danmark. 

De blev siden sporet til at have opholdt sig i Flensborg tæt ved grænsen til Danmark kl. 23.45, men herefter har der ikke været noget spor af dem. 

Tysk politi oplyser til Dagens.dk, at det er en oplagt mulighed, at de befinder sig i Danmark. 

De beskrives som:

Edelina:

1.70 cm høj. Slank af bygning med langt sort hår. 

Hun er klædt i en grå sweater, en sort jakke, grå leggings og røde og hvide sko. 

Hun har desuden en lille sort rejsetaske med sig. 

Mortaza:

170-180 cm høj. Tynd af bygning og kort sot hår. 

Han har et lille skæg, og han var iklædt en sort jakke og sorte sko af mærket Nike. 

Han har desuden en lille sort taske med sig. 

Hvis du har oplysninger i sagen kan du kontakte politiet i Hamburg på +49 040/4286-56214 eller dansk politi på 114. 

 

Dagens Gossip