Formodet gerningsmand dræbt på flådebase - fire personer dræbt

Det er uklart, hvor mange gerningsmænd der står bag skyderiet, men ifølge Washington Post kan det dreje sig om tre personer, hvoraf én skulle være blevet dræbt.

Flere af de sårede er blevet bragt til behandling på MedStar Washington Hospital Center, og en talskvinde fra hospitalet oplyser, at personalet forventer at få bragt flere sårede ind. Hospitalet har derfor opgraderet sikkerheden omkring bygningen.

Skyderiet brød ud mandag eftermiddag lokal tid, men foreløbig er der meget sparsomme oplysninger fremme om sagen. Det er derfor uklart, hvad der er årsagen til skyderiet, ligesom det også er uklart, hvem der står bag.

Læs også: Mand amok på flådecenter - Fire dræbt og otte såret

Det Hvide Hus opfordrer borgerne i Washington til at følge instruktionerne fra de lokale myndigheder, og en talsmand oplyser, at præsident Barack Obama er blevet orienteret om skyderiet, der ifølge Reuters er foregået blot 4,1 kilometer fra præsidentens embedsbolig.

»Præsidenten er blevet briefet om situationens forløb. Præsidenten har beordret sine medarbejdere til at holde kontakten med vores føderale partnere, heriblandt flåden og FBI samt lokale embedsmænd,« siger talsmanden.

Se billederne nedenunder...

Dagens Gossip

Dagens TV