Formodet narkosmugler dræbt af politiet i Ålbæk

Skudepisoden fandt sted kort efter klokken 21 i aftes, oplyser Nordjyllands Politi.

En gruppe formodede narkosmuglere forsøgte i Ålbæk Havn mellem Skagen og Frederikshavn at undslippe fra politiet, og det kom til en skududveksling.

Herunder blev manden dræbt, mens en politimand blev hårdt såret. En anden af de formodede smuglere blev også såret, mens en tredje af gerningsmændene blev anholdt.

Vagtchefen hos Nordjyllands Politi, Per Vagn Nielsen, oplyser til Ritzau, at han ikke umiddelbart kender den sårede politimands tilstand.

Sagen efterforskes nu af Den Uafhængige Politiklagemyndighed.

Dagens Gossip

Dagens TV