Formodet sexkrænker fra Fyn er anholdt

Fyns Politi ønsker ikke at kommentere sagen, men udsender en pressemeddelelse inden klokken 13.

»Jeg har ingen kommentarer. Vi sender en pressemeddelelse ud i løbet af en time,« sagde Henning Justesen, efterforskningsleder ved Fyns Politi, til netmediet ved 12-tiden.

Manden, der mistænkes for at have sexkrænket to piger, som han har samlet op og bortført i sin bordeauxrøde bil, er i al hemmelighed anholdt af Fyns Politi, skriver tv2.dk.

I oktober sidste år blev en 11-årig pige bortført og udsat for et seksuelt overgreb i Vester Skerninge, og to og en halv uge senere blev en tiårig pige krænket af en mand nær Refsvindige. Begge gange blev der set en bordeauxrød bil.

Fyns Politi har kun bekræftet, at der var tale om anden kønslig omgang end samleje.

Siden efteråret i fjor har politiet modtaget talrige henvendelser og taget mundskrab til DNA-prøver fra flere hundrede mænd.

Dagens Gossip