7,5 milliarder kroner.
Så meget betalte investorer i de danske investeringsforeninger sidste år i administrationsomkostninger, og det er en stigning på 15,5 procent - svarende til en milliard kroner mere end året før.
Og når investeringsforeningernes formue i samme periode steg til svimlende 745 milliarder kroner, hænger regnestykket ifølge seniorøkonom Troels Holmberg i Forbrugerrådet Tænk ganske enkelt ikke sammen.
- Når den samlede formue i investeringsforeningerne vokser, så burde stordriftsfordele gøre, at det bliver billigere for forbrugerne og ikke som nu dyrere, siger han.
- Problemet er, at de danske banker tjener mest på at sende kundernes penge over i dyre investeringsbeviser, som så til gengæld betaler en høj provision tilbage til banken. Men det kommer jo ikke forbrugeren til gode, siger Troels Holmberg.
I brancheorganisationen Investeringsfondsbranchen deler direktør Jens Jørgen Holm Møller ikke bekymringen for den ekstra milliard til administrationsomkostninger.
- Den væsentligste årsag til, at omkostningerne er steget er, at investorerne har tjent gode penge. Hvis man fast betaler en procent i omkostninger, så stiger beløbet i kroner og øre jo, når investorerne tjener flere penge, siger han.
Dertil skal ifølge direktøren lægges, at en støt stigende andel af investeringerne har været i aktier, som er dyrere at administrere end eksempelvis obligationer.
I Finanstilsynet, der fører tilsyn med den finansielle sektor, følger man ifølge vicedirektør Birgitte Søgaard Holm udviklingen i omkostningerne for forbrugerne tæt.
Tilsynet udgav derfor sidste år en rapport - en såkaldt best practice - med 10 konkrete bud til bestyrelserne om, hvordan de bedst muligt sikrer lavere omkostninger til investorerne.
- Dem er vi så i færd med at følge op, og der kan man sige, at når vi ser de her tal fra ultimo 2014, så er der ikke sket nogen ændring, der gør det mindre relevant at følge op på vores best practice, siger Birgitte Søgaard Holm.
/ritzau/
