Forsat færre konkurser i Danmark

Antallet af konkursramte virksomheder i Danmark fortsætter med at falde.

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at der i  juli var 383 konkurser. Sammenlignet med juni er det 17 færre konkurser - tallet lå på 400 konkurser i den måned. Der er tale om sæsonkorrigerede tal.

Antallet af konkurser var i december 2012 oppe på over 600 konkurser.

Selvom man ser færre konkurser, så er der ingen grund til jubel.

»Det er glædeligt, at antallet af konkurser er svagt aftagende, men det er desværre for tidligt på den baggrund at skrue voldsomt op for den økonomiske optimisme. Generelt set er der nemlig fortsat mange konkurser sammenlignet med en normal situation i Danmark,« siger Steen Bocian, der er cheføkonom i Danske Bank i en kommentar.

Dagens Gossip