Tilbage i 2012 var Venstre med til at beslutte, at langt flere elever med særlige behov skulle inkluderes i den almindelige undervisning i folkeskolen. Men nu er inklusionen gået for vidt, lyder det fra partiet.
Venstre vil derfor have et "serviceeftersyn" af inklusionen i folkeskolen, og det kan der være god grund til, mener Andreas Rasch-Christensen, der er forsknings- og udviklingschef ved VIA University College, der blandt andet uddanner folkeskolelærere.
Han forklarer, at det indtil videre kun er blevet undersøgt, hvordan inklusionen påvirker elevernes trivsel.
- Den undersøgelse peger på, at det ikke har påvirket trivslen negativt. Det, man mangler at undersøge - og det er jo det ultimative mål - er, hvorvidt de lærer mere, siger han.
Venstre peger samlet set på en milliard kroner til sit børne- og ungeudspil i årene 2016-2020. Pengene finder partiet dels i satspuljemidler og dels på ulandsbistanden.
Men faktisk er det svært at sige, hvor meget det vil koste, hvis man ønsker at rykke flere børn tilbage til specialundervisning, forklarer Andreas Rasch-Christensen.
En opgørelse fra Kommunernes Revision, BDO, viser, at udgifterne til specialundervisning opgjort per elev faldt fra 2011 til 2012, efter at de ellers var steget støt i en årrække.
Men samtidig brugte kommunerne set under et også færre penge per elev i den almindelige undervisning.
- Det foruroligende er, at man ikke kan få valide tal for, hvor de penge, man har sparet, er gået hen.
- Hele ræsonnementet for det her er, at pengene skulle blive i skolen, så det, man sparede på specialområdet, skulle gå til investeringer på andre områder, siger Andreas Rasch-Christensen.
- Og den bevægelse kan man simpelthen ikke dokumentere. Man kan heller ikke nødvendigvis dokumentere det modsatte. I princippet kan de her penge være forsvundet ud af skolernes budgetter, konstaterer forskningschefen.
Han mener dog ikke, at man, som Venstre gør, med den nuværende viden kan konkludere, at inklusionen er gået for vidt.
- Det, man skal bedømme det ud fra, er elevernes læring, siger Andreas Rasch-Christensen.
Ifølge en aftale mellem regeringen og Kommunernes Landsforening skal 96 procent af alle børn rummes i den almindelige undervisning. Tidligere var det omkring 94 procent, der gik i almindelige klasser.
/ritzau/
