Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) vil give landets kommuner mulighed for at oprette frilandsbyer, der får friere rammer at udvikle sig under.
Det skal gøre landsbyerne mere attraktive over for borgere og virksomheder, lyder det fra ministeren. Men forslaget risikerer at få den stik modsatte effekt, vurderer landsbyforsker Jørgen Møller fra Aalborg Universitet.
- Det er en god idé at eksperimentere, men kæden hopper fuldstændig af, hvis man vil give mulighed for at placere huse og erhverv uden hensyn til planloven, siger Jørgen Møller.
Han frygter, at nogle af de nuværende beboere i landsbyerne vil løbe skrigende væk fra landsbyerne, hvis der pludselig gives los for, at naboen frit kan flytte huset, eller en virksomhed pludselig får mulighed for at slå sig ned.
- Folk kan miste udsigt, fred og ro eller fuglesang. Jeg tror, der kan opstå kæmpe konflikter i landsbyer, som kommer til at minde om fortidens guldgraverlandsbyer, hvor den stærkeste altid fik ret, siger Jørgen Møller.
- Vi ved godt, hvordan man skal udvikle landsbyerne under de nuværende rammer. Det skal ske under ordnede forhold og gældende retsregler, sådan at folk, der bor der nu, også ved, hvad de kan forvente i fremtiden, siger Jørgen Møller.
Anderledes positiv er Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd.
- Det er en god idé. Vi har i flere år påpeget, at en lang række regler har holdt landsbyerne i et jerngreb. Vi ønsker, at der skal ske lempelser, og derfor er det her glædeligt for landsbyernes udvikling, siger Steffen Damsgaard.
Landdistrikternes formand mener dog ikke, at frilandsbyerne med et trylleslag bremser affolkningen af landsbyerne.
- Der er nogle landsbyer, hvor planloven er en barriere, andre har problemer, der skyldes manglende finansiering eller mangel på borgernære servicefunktioner, siger Steffen Damsgaard.
Udspillet om frilandsbyer indgår i de igangværende forhandlinger på Christiansborg om regeringens plan om et Danmark i bedre balance.
/ritzau/
