Forsker: Helt i orden at muslimsk censor ikke vil give hånd

Debatten raser over den muslimske censor Youssef Minawi, der afviser at give kvindelige elever hånden.

Blandt andet Michala Mosegaard afviste han at trykke i hånden, da hun var til eksamen på et uddannesescenter i Herning.

Årsagen var hensynet til hans muslimske tro.

Det har også fået mange politikere til at reagere, men adjunkt i religionshistorie ved Syddansk Universitet, Jens-André Herbener, forstår ikke problemer.

Og han mener sagen er blæst voldsomt op.

- Jeg mener personligt, det er en storm i et glas vand. Ingen har kunnet sætte en finger på censorens bedømmelse af de studerende, og det er det afgørende, siger han til Jyllands-Posten.

Han mener ikke sagen har noget med diskrimination af kvinder at gøre, men udelukkende er et religiøst spørgsmål.

I den muslimske verden trykker man nemlig ikke hånd med fremmede mennesker af andet køn - medmindre det er nær familie.

Og det er skoleelever jo ikke.

- Selv har jeg opfordret den muslimske censor til ikke at give hånd til nogen. For at undgå misforståelser og bekymringer. Det kan jeg se, at hans egen rektor og formanden for Danske Gymnasieleveres Sammenslutning også mener, siger Jens-André Herbener til avisen.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - altid gratis nyheder og information

Dagens Gossip