Forsker: Jeg vil være den første, som føder på Mars

Maggie Lieu er en britisk forsker ved Cambridge Universitet. Hun har en phd. i astrofysik og er kun 24 år, fortæller Huffington Post.

Hun er én af 600 mennesker, som er i spil til NASA's "Mars One Project", hvor man vil sende mennesker til Mars på envejs-billet i 2025. Planen er så, at de skal begynde at kolonisere planeten og lære så meget som muligt, så mennesker engang ude i fremtiden kan sprede sig væk fra jorden.

Næste måned får 40 personer endelig besked om de er godkendt til missionen. 

- For at starte en koloni skal vi have børn deroppe. Det vil ske på et tidspunkt. Det vil være en stor udfordring, da ingen har forsket i at være gravid og føde med en anden tyngdekraft. Men det vil også være sjovt, for det første barn født på Mars, vil også være den første Marsboer,- fortæller hun.

Men det er ikke kun tyngdekraften, som vil være en udfordring. Sult, tørst, radioaktivitet og ekstrem kulde er nogle af de aspekter, som beboere på Mars kan møde.

Hvis hun bliver udvalgt, skal hun de næste ti år uddanne sig i vvs, landbrug, medicin og elektronik samt meget andet.

Ydermere, så kommer der kun til at være 40 mennesker på planeten, så udvalget af fædre er ikke stort. Men som hun siger, så vil de være så isolerede, at hun vil komme til at lære den kommende far ret godt at kende.

 

 

 

 

Dagens Gossip