Der er god grund til, at Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) fremover vil tillade, at visse militære udgifter kan tælle med som udviklingsbistand.
Det mener Henrik Breitenbauch, der er centerleder ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet og forsker i blandt andet sikkerheds- og udviklingsspørgsmål.
Siden Anden Verdenskrig har det ellers været helt udelukket at blande militære udgifter ind i udviklingsbistanden.
- Udfordringen er i dag, at de største lidelser er der, hvor der er konflikter. Helt grundlæggende er det mere synd for folk, der både er fattige og bliver skudt på, end folk der kun er fattige, siger Henrik Breitenbauch.
- Ændringen åbner blandt andet for bidrag til udvikling af lokale sikkerhedsstyrker, der kan være medvirke til fred.
Sagen er nemlig den, forklarer Breitenbach, at der mellem den direkte militære indsats for at standse for eksempel en borgerkrig og så den langsigtede udviklingsbistand såsom støtte til sundhedsvæsen og skolesystemer er en indsats, der ligger i gråzonen.
Det kan for eksempel være uddannelse af lokale sikkerhedsstyrker, der er vigtige for at sikre fred. Men de "gråzoneudgifter" har været svære at få talt med som officiel, OECD-stemplet udviklingsbistand.
Og samtidig er der et pres på de rige lande for at leve op til at bruge 0,7 procent af bruttonationalindkomsten (BNI) på udviklingsbistand - altså den officielle slags, der tæller med efter OECD's retningslinjer.
Dermed kan ændringen af retningslinjerne potentielt få stor betydning for, hvordan udviklingsbistanden anvendes.
- Det (de nye retningslinjer, red.) åbner op for, at man nemmere kan bruge midlerne der, hvor folk har det værst, siger Henrik Breitenbeuch.
- Det er der i forvejen et enormt pres for, fordi vi også har en egeninteresse i at sørge for, at der bliver skabt en positiv udvikling i de nærområder, hvor der er kriser, som er årsag til migration. Derfor er det også en god nyhed.
/ritzau/
