Forsker om folkeskole: Det hænger ikke sammen

Det hænger ikke sammen, at regeringen vil have flere dansk- og matematiktimer på skoleskemaerne i folkeskolen og samtidig giver mulighed for at halvere undervisningstiden i de to fag på læreruddannelserne.

Det mener Per Fibæk Laursen fra Center for Grundskoleforskning på Danmarks Pædagogiske Universitet, efter at uddannelsesminister Morten Østergaard (R) har afvist, at man udvander fagligheden i de to linjefag på læreruddannelsen ved at skære i undervisningstiden.

- Det er en klar modsætning. Morten Østergaards tankegang er, at man kan nå det samme i undervisningen på mindre tid. Men det er jeg skeptisk over for, siger Per Fibæk Laursen.

Med sin folkeskolereform vil regeringen sikre, at folkeskoleeleverne får mere undervisning i kernefag som dansk og matematik.

Men som følge af den nye læreruddannelse kan de studerende fra næste skoleår blive netop dansk- eller matematiklærere med kun 40 ECTS-point, hvilket svarer til to tredjedele af et års undervisning. Det er halvt så lang tid som i dag.

Uddannelsesministeren argumenterer, at kravene til de lærerstuderende skærpes med den kommende nye læreruddannelse, og at de 40 ECTS-point er et minimumkrav.

Dermed er det op til professionshøjskolerne selv at få undervisningen tilrettelagt, så der kommer mere kul på i timerne.

Per Fibæk Laursen anerkender, at man kan hæve kvaliteten af undervisningen på professionshøjskolerne.

- Men at man skulle kunne nå det samme på den halve tid, det lyder helt urealistisk, siger han.

Regeringens mål er, at fremtidens lærere skal have linjefagsuddannelse i tre eller flere fag.

Men det kan vise sig at blive vanskeligt, medmindre regeringen gør læreruddannelsen længere end de nuværende fire år, mener Per Fibæk Laursen.

- Det har været et mål i snart tyve år, men man har meget svært ved at få skruet en læreruddannelse sammen, som kan rumme det på blot fire år, siger han.

/ritzau/

Dagens Gossip

Dagens TV