Ukraine er på randen af borgerkrig. Sådan lyder det fra Ruslands præsident, Vladimir Putin.
Men det er utroligt svært at vurdere, hvad der rent faktisk sker i den østlige del af Ukraine, vurderer Henrik Breitenbauch, seniorforsker ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet.
- Selvfølgelig er det usædvanligt at sætte militære styrker ind i sit eget land. Men summen af kardemommen er, om de fungerer som en form for politi, eller om de bliver brugt til militære funktioner, og det er utrolig svært at gennemskue, siger han.
Tirsdag iværksatte den ukrainske regering sin længe bebudede aktion mod de prorussiske aktivister, der holder politistationer og offentlige bygninger besat i flere byer i det østlige Ukraine.
I byen Kramatorsk blev soldater fløjet ind med helikoptere, og der var meldinger om, at en lignende aktion var i gang i byen Slavjansk.
Men det betyder ikke nødvendigvis, at der er egentlige krigshandlinger i byerne, fortæller seniorforskeren. Rusland forsøger at forvrænge billedet af, hvad der foregår i landet.
- Rusland følger et manuskript, hvor de kan finde på at bruge en begrundelse om at beskytte mindretal til at gribe ind militært. Det er det, alle er bekymrede for, sker, siger han.
Rusland har truet med at blive væk fra de firepartsdrøftelser, der er planlagt til den 17. april i den schweiziske by Genève. Her skal toppolitikere fra USA, Rusland, EU og Ukraine forsøge på at finde en diplomatisk løsning på krisen.
- De kan sagtens finde på at blive væk, hvis de føler, at de står til at tabe mere, end de står til at vinde ved mødet, vurderer Henrik Breitenbauch.
- Men man kan godt få en fornemmelse af, at de stadig er interesserede i diplomati. Om det bliver torsdag eller senere, er svært at sige, siger han.
/ritzau/
