Forsker: Sådan vil jeg bruge Marius’ mave

Hvis alt går vel, kan den afdøde giraf Marius vise sig at blive en bidragyder til et grønnere og mere miljørigtigt Danmark, skriver Politiken ifølge Videnskab.dk.

Efter at giraffen Marius fra Zoologisk Have - under stor bevågenhed - blev aflivet, fik molekylærbiologen Peter Busk fra Sektion for Bæredygtig Bioteknologi ved Aalborg Universitet lov at få nogle velvoksne prøver af Marius maveindhold.

Disse prøver er Aalborg-forskeren i øjeblikket i færd med at analysere.

Læs også hos Videnskab.dk: Hvorfor blev giraffen Marius aflivet?

»Jeg håber at finde nogle enzymer, som kan anvendes i forbindelse med fremstilling af biogas på basis af husholdningsaffald – kartoffelskræller, kødrester, gammelt brød, og hvad vi eller smider ud af organisk materiale i vores husholdninger. Når man er på udkig efter enzymer af den type, giver det virkelig god mening at nærstudere indholdet af en girafmave,« siger Peter Busk til Politiken.

Giraffer er drøvtyggere, og dermed kan de i lighed med andre drøvtyggere trække næringsstoffer ud af svært fordøjeligt plantemateriale ved hjælp af enzymer.

Men det særlige ved giraffer er ifølge Politiken, at de spiser blade, som de plukkes højt oppe i træer, hvor andre drøvtyggere ikke kan nå op. Dermed håber forskeren Peter Busk, at han kan finde enzymer i girafmaven, som ikke findes i maven på andre drøvtyggere – og som måske kan blive en hjælp til produktionen af biogas.

Læs også hos Videnskab.dk: Omskæring: Hvad skal forhuden egentlig bruges til?

Når man forsøger at trække biogas ud af organisk husholdningsaffald, løber man nemlig ind i det problem, at de sværest nedbrydelige plantestoffer ikke vil afgive deres energi, skriver Politiken.

Men Peter Busk fortæller til papirudgaven af dagens avis, at han håber, at der måske kan gemme sig enzymer i girafmaven, som kan nedbryde de mest genstridige plantestoffer – og dermed bruges til biogasproduktion.

Af Videnskab.dk.

Dagens Gossip