Forsker: Stærekasser er sik sak-kurs

Regeringen og Enhedslisten er netop blevet enige om at sætte automatiske fartmålere, de såkaldte stærekasser, op på de danske veje.

Men det er kun et år siden, at samme regering valgte at sløjfe en plan om at sætte 500 stærekasser op.

Da regeringen i august 2012 fremlagde sin trafiksikkerhedspakke, blev stærekasserne nemlig opgivet. I stedet gik planen ud på blandt andet at firedoble antallet af flytbare fotovogne fra 25 til 100.

- Det er en siksak-kurs, vurderer Harry Lahrmann, trafikforsker ved Aalborg Universitet.

- Først siger man, at man vil sætte stærekasser op. Så vil man ikke længere have stærekasser, men mobile fotovogne. Nu vil man alligevel have stærekasser plus fotovogne, siger han.

Ifølge forskeren er der ikke blevet gennemført ny forskning, der kan forklare u-vendingen.

- Min vurdering er, at stærekasserne bliver sat op, fordi det er Enhedslistens krav i forbindelse med finanslovforhandlingerne. Beslutningen er jo ikke taget på baggrund af et større udredningsarbejde, siger forskeren.

Det er planen, at stærekasserne skal sættes op på udvalgte strækninger rundt om i landet i løbet af 2014. Og fra 2015 skal der så sættes stærekasser op i hele landet på permanent basis.

Men ifølge forskeren er stærekasser ikke et særlig effektivt middel, hvis man vil gøre de danske veje mere sikre at færdes på.

- Problemet med stærekasserne er, at hvis bilerne har et navigationsanlæg, kan de få en advarsel 15 sekunder før det punkt, hvor stærekassen er sat op. Så sætter man kun hastigheden ned i de sekunder, det tager at passere den, siger han.

Regeringen og Enhedslisten har ikke lagt sig fast på, hvor mange stærekasser der skal sættes op på de danske veje. Omfanget og de præcise placeringer arbejder Rigspolitiets Færdselsenhed i øjeblikket med at få på plads.

/ritzau/

Dagens Gossip