Truslen om at miste bistandspenge får næppe udviklingslande til tage statsborgere hjem, som har fået afslag på asyl i Danmark.
Forsker på Dansk Institut for Internationale Studier (Diis) Lars Engberg-Pedersen vurderer, at det bliver svært for den danske regering at få sat fart i hjemsendelserne af afviste asylsøgere ved at straffe hjemlandene økonomisk.
- Rigtige mange af regeringerne i de lande vil være ligeglade. De har deres egen indenrigspolitiske dagsorden, om hvem de vil modtage eller afvise, og den vil være svær at ændre på for Danmark, siger han til Ritzau.
- Ligesom vi i Danmark bliver skeptiske, når andre lande blander sig, så sker det samme i de pågældende lande. Dette instrument er yderst tvivlsomt.
Samtidig peger han på, at den danske bistand i forvejen er blevet betydeligt beskåret. Nogle lande er Danmark helt på vej ud af, og i andre er den danske støtte mindre, end den var tidligere.
- Vores tyngde er ikke særlig overvældende, siger Lars Engberg-Pedersen.
Tanken om noget for noget har ifølge Jyllands-Posten bred opbakning i blå blok, som ønsker at sætte fart i hjemsendelsen af omkring 1300 personer.
De har fået endeligt afslag på asyl, men kan ikke tvangsudsendes, da deres hjemland ikke vil modtage dem.
Efter sommerferien forhandles en aftale om dansk udviklingsbistand, og her skal den nye betingelse indføres.
Dansk Folkeparti er klar til at gå længere end til bistandskronerne.
Udlændingeordfører Martin Henriksen siger, at han gerne ser, at Danmark eksempelvis indfører handelsrestriktioner over for de pågældende lande.
- Man kunne også sige til landene, at de ud over at tage deres egne statsborgere, skal tage imod imod flygtninge fra andre lande, siger Martin Henriksen.
Han vil ikke nævne, hvilke lande det kan dreje sig om, men siger, at det eksempelvis kan være Somalia.
/ritzau/
