Forsker: Syg kultur på stjernerestauranter

 

»Det er en syg kultur, som bliver ført videre, fordi der skal meget til at bryde den. Det ydre pres mod stjernekokke er ekstremt, så det er ikke underligt, at de reagerer voldsomt nedad, hvis der ikke er succes,« siger arbejdsmiljøforsker på Roskilde Universitet Henrik Lund til Morgenavisen Jyllands-Posten.

Kokkene accepterer vilkårene, fordi det gælder om at få de anerkendte restauranter på CVet.

»Når du er på Michelin-niveau, er hver dag en konkurrence, hvor der skal præsteres maksimalt, og selv om tonen for nogen kan synes skræmmende, er det ikke anderledes end, når man for eksempel i sportens verden kan råbe lidt højt, mens kampen er på sit højeste,« fortæller Katja Østergaard, direktør i arbejdsgiverorganisationen Horesta.

I 3F er man godt klar over, at den er gal.

»Vi er imod det, men det er en del af kulturen, og det er svært for os at gøre noget andet end stille op med de røde faner, og så sker der ikke mere,« siger forhandlingssekretær Kenneth Novak fra 3F til Morgenavisen Jyllands-Posten.

Dagens Gossip