Man skal starte tidligt, hvis efterkommere skal op ad sofaen og ned i stemmeboksen, når der er folketingsvalg i Danmark.
Sådan lyder det fra Yosef Bhatti, ph.d. og seniorforsker på Kora, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, der har været med til at lave en undersøgelse, der viser, at efterkommere stemmer mindre end tidligere.
Information skriver, at ved folketingsvalget i 2001 stemte 70 procent af indvandrerne og 65 procent af efterkommerne. I 2015 var stemmeprocenten faldet til 66 procent for indvandrere og 53 procent for efterkommere.
- Det er vanskeligt at pege på, hvad man skal gøre for at komme udviklingen til livs. Man kan lave kampagner op til valg, og det kan selvfølgelig rykke noget, siger Yosef Bhatti til Ritzau.
- Men det lange seje træk skal man tage i skolerne, hvor man skal i højere grad skal lære børnene om demokrati og valgprocessen. Det er man allerede begyndt med, når de i skolerne laver "minivalg", tilføjer han.
Ved folketingsvalget i 2015 lå valgdeltagelsen hos efterkommere af ikkevestlige indvandrere eksempelvis hele 30 procentpoint under stemmeprocenten hos de jævnaldrende etniske danskere, skriver Information.
- Det er bekymrende, at de ikke stemmer særlig meget. De fleste etniske danskere har et idealistisk billede af, at alle har lige meget at skulle have sagt. Men der er ikke nogen god ensidig forklaring på, hvorfor billedet ser ud, som det gør, siger Yosef Bhatti.
Han hæfter sig ved, at gruppen af indvandrere og efterkommere fortsat udgør en lille del af befolkningen.
- Men det er en gruppe, der bliver større og større, siger han.
/ritzau/
