Flere unge skal have en erhvervsuddannelse, og flere håndværkere skal uddanne sig videre.
Med de to hensyn for øje vil Socialdemokraterne forsøge at samle flertal for en officiel målsætning om, at 25 procent af dem, der optages på en videregående uddannelse, skal have en uddannelse som faglært i bagagen.
I dag er det primært studenter, der optages på videregående uddannelser.
Men forslaget fra S vækker undren hos Andreas Rasch-Christensen, der er forskningschef ved VIA University College.
Han mener ikke, at der er et behov i samfundet for at flere får en videregående uddannelse.
- Jeg synes, man skal satse på at få attraktive arbejdspladser for faglærte. Man skal styrke præcist det element, for det får vi brug for i fremtiden, siger Andreas Rasch-Christensen.
Han understreger, at kvantitative målsætninger tidligere har vist sig at virke i uddannelsespolitikken.
- Men den virker kvantitativt og ikke nødvendigvis kvalitativt. Det er en af udfordringerne, siger Rasch-Christensen.
Også Dansk Industri advarer mod at fokusere for meget på et tal.
- Det må ikke udvikle sig til rigide kvoter på uddannelserne, så vi for eksempel risikerer, at færre dygtige studenter vælger ingeniørvejen, siger Charlotte Rønhof, underdirektør, Dansk Industri, i en skriftlig kommentar.
Både DI og forskningschef Rasch-Christensen ser dog også positive elementer i forslaget fra erhvervsuddannelsesordfører Mattias Tesfaye (S).
- Det er meget vigtigt, at flere får øjnene op for, at en erhvervsuddannelse kan være udgangspunktet for videre uddannelse. Eksempelvis er ingeniører med faglig baggrund er en eftertragtet og efterspurgt arbejdskraft, siger Charlotte Rønhof.
- Det kan betyde, at den faglærte vej bliver mere attraktiv, end den er i forvejen, vurderer Andreas Rasch-Christensen.
/ritzau/
