Forskere advarer: Måden, du steger kød på, har indflydelse på risikoen for at få kræft

Skrevet af Kirstine Petersen

14/11/2015

Dagens topnyheder

Forskere ved ’MD Andersons kræftcenter i Houston, USA’ har undersøgt sammenhængen mellem madvaner og kræft i nyrerne.

Nyrerne nedbryder stoffer fra den føde vi indtager, og det giver derfor mening at se på sammenhængen mellem kræftsygdom i organet og den mad, der passerer igennem kroppens ”rensningsanlæg”. Det skriver Science Daily

Forskningen viser, at mennesker med nyrekræft generelt spiser mere kød – både hvidt og rødt – end raske mennesker uden sygdommen.

Læs også: Forskere: Hyppige orgasmer kan forhindre kræft

Forskerne mener dog ikke, det er farligt at spise kød, men peger i stedet på sammenhængen mellem kræftrisici og den måde, vi tilbereder kødet på.

Hvis man griller eller tilbereder kødet over høj varme – fx ved at stege det, grille det eller riste det over åben ild, så opstår der flere af en række skadelige stoffer, som nyrerne har svært ved at nedbryde.

Det er disse stoffer, forskerne mener, er synderne, når det kommer til at øge risikoen for at få kræft i nyrerne.

Man kan dermed sagtens spise kød uden at føle sig truffet, men det skal som så meget andet indtages i moderate mængder og altså ikke steges alt for ofte ved høj varme, over kul eller grilles, minder forskerne os om ud fra deres resultater.
 

Følg Dagens Sundhed for flere lignende artikler: