Forskere: Derfor bliver det værre, når du kradser, hvor det kløer

Din mor har sikkert sagt det til dig omtrent en million gange i din barndom: Lad nu være med at kradse i det, det begynder bare at klø endnu mere.

Og nu bakker videnskaben hende op.

Forskere har fundet ud af, at når man “kløer igen”, frigives der et nerve-kemikalie, som hedder serotonin.

Det forstærker følelsen af, at noget kløer, hvilket får dig til at klø igen endnu en gang - og så drøner den onde cirkel ellers rundt og rundt. Det skriver The Independent

Når det midlertidigt føles, som om det virker at kradse på stedet, hvor det klør, er det, fordi det skaber en momentær smerte, der får nervecellerne i centralnervesystemet til at registrere det som smerte.

Dernæst sender hjernen serotoninen ud, og det føles som om, det klør endnu mere.

Forskerne, som er fra Washington University Centre, har offentliggjort resultaterne i det videnskabelige tidsskrift Neuron.

De undersøgte genmodificerede mus for at se, hvordan de reagerede, når forskerne sprøjtede en substans ind i dem, som fik dem til at klø.

Dagens Gossip