Forskere har opdaget, hvorfor du ikke kan sove

Skrevet af Aller Media

23/02/2014

Mest læste i dag

I en ny undersøgelse har forskerne fundet ud af, at når du bliver træt, så er der en gruppe neuroner i hjernen, som skyder af sted og får dig til at falde i søvn. Teorien er, at hos nogle mennesker sker denne aktivering af neuronerne ikke – eller i hvert fald ikke så let. Det er et forskerhold af neurologer fra Oxford University, der har gjort de meget interessante opdagelser i forhold til søvnløshed. Det skriver Dailymail.co.uk.dk

Har du dårlige søvnvaner? Tjek de ti gode råd til, hvordan du får bedre søvn, på Femina.dk 

Fra fluer til mennesker

I den nye undersøgelse blev resultaterne fundet på bananfluer. Her fjernede forskerne de neuroner i hjernen, som kan udløse søvnen, og det resulterede dermed i søvnløse insekter. Og forskerne føler sig overbevidste om, at lignende mekanismer er at finde i menneskehjerner, og at de styrer vores evne til at falde i søvn.

- Der findes lignende neuroner i et område af menneskers hjerner. Disse neuroner er også elektrisk aktive gennem søvnen, og i forbindelse med anæstesi generelt så er de målet, når vi skal bedøves. Derfor er det meget sandsynligt, at molekylære mekanismer, der ligner dem, vi fandt i fluerne, også arbejder sådan i mennesker, siger Jeffrey Donlea, der er en af forskerne bag undersøgelsen. Det skriver Dailymail.co.uk.

Søvnen skal udløses

Forskerholdet mener, at der er tale om en form for udløser, som aktiverer neuronerne. De betegner det som en form for menneskelig termostat. Denne termostat måler, hvor længe vi har været aktive, og når der har været aktivitet længe nok, så udløser det søvn-neuronerne.

- Søvn-termostaten måler, hvor længe en flue har været vågen og aktiverer en lille gruppe specialiserede celler i hjernen, når det er nødvendigt. Og det er den elektriske udladning fra disse nerveceller, som får fluen til at falde i søvn, siger Gero Miesenböck, der er professor og en anden af forskerne bag undersøgelsen. Det skriver Dailymail.co.uk.      

Tjek hvilken ugedag det er sværest at falde i søvn på Soendag.dk

Forskernes næste skridt er at finde ud af, hvordan man kan styre forløsningen af neuronerne, så man på sigt kan hjælpe folk, der ikke kan falde i søvn. Det gav denne forskning desværre umiddelbart ikke det endelige svar på.

Lisbeth Madsen, NewsDesk Aller Media