Forskere kommer op med skudsikker måde at undgå tømmermænd

Skrevet af Jesper Larsen

29/08/2015

Dagens topnyheder

De fleste har prøvet at vågne op efter en festlig nat og været desperate efter en kur mod tømmermænd. 

Men selvom der har været mange teorier om, hvordan det kan undgås at vågne op med en indtørret mund og dunkende hovedpine, så slår forskere nu fast, at den eneste kur er den mest indlysende. 

Lad være med at drikke. 

Forskerne undersøgte, om det var rigtigt, at nogle mennesker var immune overfor tømmermænd, men efter at have fulgt en større gruppe forsøgspersoner konkluderede de, at de mennesker der påstod, at de aldrig fik tømmermænd i virkeligheden drak væsentligt mindre, end de troede. 

Og de mennesker, der påstod at vand og mad var kuren mod tømmermænd, drak heller ikke ligeså meget, som de troede. 

Forskerne fulgte alkoholvanerne hos 1600 studerende fra Canada og Holland for at komme frem til deres resultat. Forskerne regnede sig så frem til  koncentrationen af alkohol i blodet hos dem, der fik tømmermænd, og dem der ikke gjorde. 

På den måde fandt de ud af, at 4 ud af 5 af dem er der påstod aldrig at få tømmermænd, i virkeligheden kun havde 0.10 procent koncentration af alkohol i blodet, hvilket svarer til to store glas vin. 

- I store træk fandt vi ud af, at jo mere du drikker, jo voldsommere er dine tømmermænd, siger lederen af forskningsprojektet, Dr. Joris Verster fra universitetet i Utrecht.

- Størstedelen af dem der sagde, at de aldrig rigtig oplevede tømmermænd havde en tendend til at drikke lidt, og muligvis drak de endnu mindre end de troede kunne føre til tømmermænd, siger hun, ifølge Telegraph

Forskerne så også på, om det modvirkede tømmermænd at drikke vand og spise lige efter man havde drukket alkohol, men heller ikke her, var der nogen nem løsning.

Spørgeskemaer til 826 studerende viste, at der næsten ikke var nogen forskel. 

- Dem der spiste mad eller drak vand viste en minimal statistisk forbedring i deres tømmermænd, i forhold til dem der ikke indtog noget, men det gjorde ikke nogen betydningsfuld overordnet set, siger Joris Verster og konkluderer.

- Det vi har fundet ud af, er, at den eneste måde at undgå tømmermænd på, er at drikke mindre alkohol, siger hun.